Ferie i Kipili og besøg i landsbyer.

Sumbawanga er så skøn, og efter besøg ved forskellige landsbyer, føler jeg mig som et rigtigt storbysmenneske ved at bo i Sumbawanga.
I de landsbyer jeg har besøgt, har jeg virkelig set lidt af det vilde afrika. Her er ingen elektricitet, kvinderne sidder på rækker i kirken og ammer deres børn, mens de laver høje hyldest lyde med deres tunger, når koret danser og synger.
Besøget i disse landsbyer har været en fest. Da vi ankom til en af landsbyerne, blev vi modtaget af et kæmpe børnekor, med ca. 100 børn der sang for os. - Og børn er der masser af. De spytter dem ud. Så på trods af det store dødstal, grundet aids og malaria, bliver befolkningen ved med at vokse.

Her et billede af kirkens kor og af nogle af de skønne børn, der sang for os da vi kom.

Min ferie til Kipili, var så lækker. Jeg var ude og bade hver dag. Lærte at snorkle og sejlede en hel masse på Tanganyika søen. En kæmpe sø med udsigt til Congos store mægtige bjerge på den anden side.

Et billede af hovedvejen i Kipili. Her består de fleste huse udelukkende af lerhytter.

Jeg besøgte to danske volontører, der arbejder i en nyopstartet børnehave. Her danser børnene til stopdans. Det var meget tydeligt at nogle af dem går med deres forældre i byen om aften. - Jeg fik nogle fantastiske videoer af dem.

Ah det var så dejligt med ferie, men det var endnu bedre at komme hjem til Sumbawanga igen. Pigerne kom løbende med kæmpe kram da jeg kom tilbage til dem. Det var også dejligt at komme hjem til min skønne bolig, hvor der er masser af luksus, i form af elektricitet, internet, og varmt vand.