mandag den 13. april 2009

Ferie i Kipili og besøg i landsbyer.

Sumbawanga er så skøn, og efter besøg ved forskellige landsbyer, føler jeg mig som et rigtigt storbysmenneske ved at bo i Sumbawanga.
I de landsbyer jeg har besøgt, har jeg virkelig set lidt af det vilde afrika. Her er ingen elektricitet, kvinderne sidder på rækker i kirken og ammer deres børn, mens de laver høje hyldest lyde med deres tunger, når koret danser og synger.
Besøget i disse landsbyer har været en fest. Da vi ankom til en af landsbyerne, blev vi modtaget af et kæmpe børnekor, med ca. 100 børn der sang for os. - Og børn er der masser af. De spytter dem ud. Så på trods af det store dødstal, grundet aids og malaria, bliver befolkningen ved med at vokse.

Her et billede af kirkens kor og af nogle af de skønne børn, der sang for os da vi kom.


Min ferie til Kipili, var så lækker. Jeg var ude og bade hver dag. Lærte at snorkle og sejlede en hel masse på Tanganyika søen. En kæmpe sø med udsigt til Congos store mægtige bjerge på den anden side.
Et billede af hovedvejen i Kipili. Her består de fleste huse udelukkende af lerhytter.


Jeg besøgte to danske volontører, der arbejder i en nyopstartet børnehave. Her danser børnene til stopdans. Det var meget tydeligt at nogle af dem går med deres forældre i byen om aften. - Jeg fik nogle fantastiske videoer af dem.

Ah det var så dejligt med ferie, men det var endnu bedre at komme hjem til Sumbawanga igen. Pigerne kom løbende med kæmpe kram da jeg kom tilbage til dem. Det var også dejligt at komme hjem til min skønne bolig, hvor der er masser af luksus, i form af elektricitet, internet, og varmt vand.



7 kommentarer:

  1. Hej Stine!
    Så har du fået en ny læser af din blog!

    Hvor ser der bare skønt ud og du ligner en,der nyder at være i Tanzania!
    Du ønskes en glædelig påske.
    Knus Berit

    SvarSlet
  2. Dejligt, dejligt! Skøn læsning og billeder - nu mangler jeg bare at se fletningerne ;)

    SvarSlet
  3. Fletninger?! Nej, hva'? Har du fået det?

    Kommer du hjem hurtigere, hvis vi lover at der står et kor i Kastrup til at tage imod dig?

    SvarSlet
  4. Berit! Velkommen, hvor dejligt du har lyst til at følge med. Jeg håber alt er godt i Esbjerg og at du nyder dit liv som studerende:)

    Og Sara, Yes jeg har fået fletninger:)
    Billederne kommer...
    Hvad angår koret i kastrup, ville det jo være en fest, men jeg kommer ikke tidligere hjem, for jeg elsker jo at være her:)

    SvarSlet
  5. Ahh Stine for katten da, hvor oplever du meget skønt. Mit afrika-hjerte kan slet ikke tåle at så mange skønne billeder af lækre unger, varme smil og dine røde kinder, uden at hele min krop begynder at trippe...

    Og fedt, at du kom til Kipili. Håber det var et hit. Jeg synes ihvertfald, at det er en skøn oase, som er at finde der :) Kom du dertil med Kipili-Knud oder was?

    Knus Therese (selv om min google-konto af mærkværdige årsager siger Anders Engrob).

    SvarSlet
  6. hov, det lykkedes at min google-konto i sidste øjeblik, sådan at der alligevel stod det var fra mig :)

    SvarSlet
  7. Therese, min kære ven der for alvor kender til Sumbawangas skønhed!
    Kipil var et hit, som du siger, en oase. Og ja jeg kom der til med Knud. Bare køreturen med ham var en oplevelse i sig selv:)
    Dejligt du følger med:)

    SvarSlet