Fodboldkampen der endte 15-1. Hamnashida!

Nu er der ikke langt igen!
Den sidste tid her i Sumbawanga skal udnyttes bedst muligt. Jeg har derfor haft program på hver eneste dag. Jeg har været på besøg, købt afskedsgaver, arbejdet lidt ekstra og gået lidt flere ture, handlet lidt mere osv. bare for at nyde alt det der har været hverdag, lidt mere!
Åh det er svært at sige farvel til mit liv i afrika!
Tilgengæld er jeg så heldig at min kære far kommer ned og besøger mig, og så skal vi rejse rundt sammen de sidste dage. Det er dejligt at der kommer en som, har set og mødt alle og alt det jeg elsker her.
Jeg har også haft gang i et fodboldprojekt. Joseph og jeg har lært en masse staff at spille fodbold. Vi har trænet og haft det så sjovt. Især har det været en fantastisk oplevelse at se de ældre, lidt småtykke mamaer, spille.
Al den træning mundede ud i en stor fodboldkamp mod drengen fra Boys Home. Det var en rigtig god dag. Vi (staff) tabte 15 -1, men det ene mål vi scorrede udgjorde en mindre fest. Pigerne og alle børnene fra Drop In Centeret var nemlig kommet for at se kampen!

De seje fodbold drenge fra Boys Home, lige før kampen.
Vores fabelagtige staff team.

Fodbold træning, med mine skønne kollegaer.

Besøg hos Mama Monica, som jeg har arbejdet meget sammen med på pigehjemmet. Hun har det skønneste grin og er ekstra god til at slå sig selv, eller de folk der står omkring hende, i hænderne når der er noget at grine af.

Min gode veninde Asha, på besøg i mit køkken, hvor jeg lære hende at bage kager.

In love with Sumbawanga!

En masse arbejde har i disse dage præget mit ophold her i Sumbawanga. Alt arbejde er dog sjovt, og består blandt andet af at skrive artikler, rapporter, oversættelser til organisationen i Danmark. Andet arbejde kan være specialundervisning i engelsk og Swahili, men også at deltage i en masse festligheder. Alt det skønne arbejde gør dog at tiden flyver endnu hurtigere end før.
Her et billede af mig efter pigerne havde taget mine fletninger ud, hvilket tog omkring en time. Vi grinede allesammen meget af mit hår og en af pigerne sagde, "dada Stine, du ligner en løve". Så nu bliver jeg nogle gange kaldt dada simba (søster løve) i stedet for dada Stine.

Jeg har en masse dejlige venner her i Sumbawanga. Asha der er Josephs hustru, er blandt andet en af dem som jeg har haft mange fantastiske øjeblikke med.

Her et billede fra et muslimsk bryllup. Ashas familie er muslimer og hun tog mig med til et af disse familiebryllupper. Hun havde fået syet noget tøj til mig, en gave fra hende og Joseph. Så vi troppede op i hver sin slags kjole, men stoffet var det samme. Det var åbentbart meget populært.

I Tanzania, må bruden ikke smile på sin bryllupsdag. Det var dog lidt svært for den smukke brud ikke at smile en lille smule. Hun må ikke smile, da hun skal forlade sine forældre og det er vigtigt at hun udtrykker sorgen over dette til selve brylluppet. Samtidig betaler gommen en brudepris til pigens forældre for at få lov til at gifte sig med deres datter. Denne brudepris kan eks. være 5-6 køer. Så brudens forældre kan ikke være helt utilfredse med at få deres datter giftet bort.

I påsken havde vi fødselsdag og påskefrokost på pigehjemmet. Alle børn fra alle hjem var inviteret. Der var mad, dans, fødselsdagssang og en masse glade børne ansigter.

Her et billede af to børn fra gaden, der ved at de altid er velkommen til Fremtid og håbs arrangementer.

Drengene danser, mens de andre børn stiller sig i kø til at få mad.

De skønne mamaer, der slår sig selv eller hinanden i hænderne hver gang de griner. De er en fest at være sammen med!

Lige lidt billeder fra påsken!

Påsken i Sumbawanga har været helt fantastisk!
Pigerne var ikke i skole så vi havde alle muligheder for at hygge os. Derfor fik også pustet æg og malet dem, danset en masse afrikanske stamme danse, sunget sange på swahili og bagt småkager.
Ole Weber som er projektleder for fremtid og håb har været hernede i et par uger, sammen med fruen. Det har været så hyggeligt og vi har virkelig haft mange spændende snakke om at lave organistationsarbejde i afrika.
Vi har også hygget med god mad og en masse besøg hos en masse tanzanianere.

Mine smukke piger!

I påsken tillod jeg mig også at få lavet afro-fletninger. Og som lovet er der her nogle billeder.

Jeg har det dejligt. Nyder det, lever det og elsker mit liv her i Sumbawanga!

Ferie i Kipili og besøg i landsbyer.

Sumbawanga er så skøn, og efter besøg ved forskellige landsbyer, føler jeg mig som et rigtigt storbysmenneske ved at bo i Sumbawanga.
I de landsbyer jeg har besøgt, har jeg virkelig set lidt af det vilde afrika. Her er ingen elektricitet, kvinderne sidder på rækker i kirken og ammer deres børn, mens de laver høje hyldest lyde med deres tunger, når koret danser og synger.
Besøget i disse landsbyer har været en fest. Da vi ankom til en af landsbyerne, blev vi modtaget af et kæmpe børnekor, med ca. 100 børn der sang for os. - Og børn er der masser af. De spytter dem ud. Så på trods af det store dødstal, grundet aids og malaria, bliver befolkningen ved med at vokse.

Her et billede af kirkens kor og af nogle af de skønne børn, der sang for os da vi kom.

Min ferie til Kipili, var så lækker. Jeg var ude og bade hver dag. Lærte at snorkle og sejlede en hel masse på Tanganyika søen. En kæmpe sø med udsigt til Congos store mægtige bjerge på den anden side.

Et billede af hovedvejen i Kipili. Her består de fleste huse udelukkende af lerhytter.

Jeg besøgte to danske volontører, der arbejder i en nyopstartet børnehave. Her danser børnene til stopdans. Det var meget tydeligt at nogle af dem går med deres forældre i byen om aften. - Jeg fik nogle fantastiske videoer af dem.

Ah det var så dejligt med ferie, men det var endnu bedre at komme hjem til Sumbawanga igen. Pigerne kom løbende med kæmpe kram da jeg kom tilbage til dem. Det var også dejligt at komme hjem til min skønne bolig, hvor der er masser af luksus, i form af elektricitet, internet, og varmt vand.

I´m back

Ej nu gik der lang tid, siden sidste indlæg. Mit kamera gik desværre i stykker og jeg har derfor ikke haft mulighed for at lægge nye billeder ind. MEN nu har jeg fået et nyt og fint et!

Jeg har det godt! Livet i Tanzania er bare så skønt. Jeg nyder det hele meget!

I Tanzania er det stadig regntid og man kan ofte se de store tunge skyer trække ind over byen.

En af grunden til at jeg er så glad og har det så utrolig godt, er blandt andet at jeg har nogle fantastiske mennesker omkring mig. Blandt andet Emmanuel med kasketten, leder af boyshome og Benny, leder af drop-in-centeret. De er så fantstiske og brænder meget for deres arbejde. Benny bliver i byen kaldt "father of the orphans". De vil mig det bedste og vi har så mange gode snakke og griner utrolig meget sammen.

Der er kommet en volontør til Sumbawanga der hedder Anna. Vi spiser morgenmad sammen hver torsdag morgen, da vi begge har fri om torsdagen. Jeg har ført at morgenmadsklubber skulle være populært:)

Jeg har også været ude med Anna, Peter og en masse afrikanere for at bestige et bjerg. Bjerget ligger lige uden for Sumbawanga og på toppen står et kæmpe kors. Katolikkerne satte korset på toppen af bjerget for omkring 50 år siden. Et symbol mange katolikker besøger hver eneste påske.

Det var en fantastisk tur og så sjovt at se Sumbawanga fra oven. Vi havde rigtig flot vejr, og var alle meget stolte over at nå toppen. Det første billede er fra denne tur, og dettte er resultatet af en masse sol.

Det er åh så dejligt at bo i Sumbawanga!

Jeg ved stadig ikke helt hvor tiden bliver af!!! Jeg har det nemlig stadig åh så dejligt her i Sumbawwanga.
Her er lidt billeder af de skønne mennesker jeg omgåes med i min hverdag.
Det første billede er fra drop-in-centret. Jeg skulle tage nogle billeder af vagtmanden og drengene til et fordrag hjemme i Danmark. Drengene var helt vilde og grinede hvergang de så de billeder jeg tog. Et billede fra hverdaen på pigehjemmet. Pigerne bliver opdraget til at hjælpe til med madlavning, rengøring og andre praktiske ting. Så lære de at kunne klare sig, når de engang skal flytte fra Bethania grilshome. Her er en af de ældste piger og mama Monica ved at vakse op!

Vi hygger meget på pigehjemmet. Jeg har lært pigerne at sove rævesøvn og det blev derefter demonstreret, af to af de yngste piger.

Min ynglingsvagtmand Oscar! Jeg underviser ham i engelsk og han kæmper virkelig for at lære det. Hver gang jeg har undervist ham, siger han "thank very, very much teacher"!

Pigerne har desværre været en del syge de sidste uger. Tre har haft malaria og tyfus og mange har været meget forkølet. Jeg har derfor været en del til lægen med de forskellige piger. Hernede tager man ikke så tungt på at nogle har malaria. Så længe man kommer under medicinsk behandling så går det alt sammen, og man bliver derfor sendt hjem med det samme igen. Som man siger hernede hamnashida, eller hakuna matata!

Skønne Afrika!

Her i Sumbawanga er alt godt!. Tiden flyver stadig og det er ikke helt til at forstå. De sidste uger har været fyldt med rigeligt af arbejde.
Det gode ved arbejdet hernede er at det hverdag har nye udfordinger og arbejdet er næsten aldrig det samme. Møde på primary school, besøg hos slægtninge der har taget et familimedlem til sig, fra drop-in centret, observationer der skal formidles videre på personalemøder og en masse andet. Det er så spændende det hele. Det bedste er dog når jeg bare hygger med mine piger og vi griner og snakker. Sidder om aften og kigger på stjerne og øver os på Swahili og engelsk.

Billedet er ikke så godt, men det er et af de eneste billeder jeg har af mit hår efter pigerne har flettet det. Der er nemlig ikke noget bedre end at få lov til at flette og rører ved hår der er langt som mit. Pigerne er helt vilde med det. Ansigtsudtrykket kan ikke forklares!
Billede af en af vejene til Sumbawanga. Der er ingen asfaltvej og hvis det regner, kan man godt regne med at den 7 timers lange tur kan tage en del længere tid. På vejen hertil sad vi endda fast. Så vi måtte alle gå ud mens de store stærke afrikanere skubbede bussen fri.

Billedet fra markedet. Eller rettere udenfor markedet. Her bliver der solgt alt, og der er altid masser af liv.

Jeg underviser stadig mamaerne i at sy. Her er et billede af mama vini. Hun hedder Anna, men hernede hedder man det ens børn hedder. Det vil sige at man vil kalde min mor for mama Stine. Anna er en af de kollegaer som jeg holder utrolig meget af. Vi snakker om alt muligt og lære en masse af hinanden. Hun er så sød, så sød!

Et billede af nogle af drengen fra drengehjemmet. Jeg har lige fået nyt skema, og har valgt at jeg gerne vil være på drengehjemmet en dag om ugen. Det er rart at kende alle tre hjem. Jeg er igang med at arrangere en fodbolddag i påsken, hvor os staff skal spille mod drengene. De syntes det kunne være rigtig sjovt og vi går og battler lidt om at hvem der mon vinder.