Gadebørn, dans og brændslukkere

Her i Sumbawanga går dagene og jeg nyder stadig meget mit liv hernede. Nu er har jeg fået varmt vand og har erfaret at mit internet er mere stabilt i den del af byen jeg bor, i forhold til andre bydele. Hvor livet skønt!
Dette billede er af de to yngste piger på pigehjemmet. Dem henter jeg næsten hver dag i skole kl. 11. De er henholdsvis 6 og 7 år og meget søde.

Her er et billede af mig og et par af pigerne. Joecy i midten ser dog noget fortabt ud, men hun havde også siddet med fjernbetjeningen i hånden i 30 min. og ventet på at mama Monica fik peget antænden den rigtige vej, så de kunne se fjernsyn. Problemet var bare at hver gang antænden ramte signalet, kunne mama Monica ikke altid holde armen strakt i al for lang tid af gangen, og så måtte de starte forfra. - Derfor ser vi ikke rigtig fjernsyn... Det virker jo ikke!!! men det vil de ikke helt indse. Anna smiler dog, og jeg syntes også at bemærke fremgang ved mine Cheese udråb, hver gang der bliver taget et billede.

Her er et billede af Pascal, og Macrina (også kaldet maggie). Pascal er kunstner og lever af at sælge sine malerier og andre kunstværker. Jeg har indtil videre købt to små malerier af ham, af en pris til 20 kr. Maggie er en meget klog og smart pige. Hun vil så gerne lære engelsk og er meget optaget af at høre mig tale engelsk, så hun kan lære.

Et billede fra min stue. jeg vil prøve senere at sende nogle flere, eftersom min kære mor så gerne vil se hvordan jeg bor. Det er forresten Pascals malerier der hænger på væggen.

Det har været en rigtig god uge. Jeg har fået af vide at jeg har fået 10 for mit BA. Jeg blev så glad og eftersom afrikanerne ikke rigtig forstod min særlige glæde over en karakter, var det rart at det danske par kom forbi samme dag. De forstod det, og inviterede mig på middag og øl for at fejre det!

Ellers har jeg været ude og lede efter gadebørn med Joseph, der er leder af børnehjemmet. Det var så spændende, men også meget skræmmene at se nogle af Sumbawangas skyggesider. Vi gav børnene kiks og inviterede dem til at komme over til drop in centeret, hvor vi vil hjælpe dem. Jeg så også mange af de steder hvor de efterladte unge piger holdt til, for at prostituere dem selv så de kunne få penge til mad. Mange af pigerne bar et lille barn på ryggen, mens de prøvede at sælge dem selv og mens de drak sig fulde. De gjorde virkelig ondt i mit hjerte, da jeg i samme kvarter så de efterladte børn der lå og sov mens de ventede på at deres mor var færdig og ville komme tilbage.

Denne oplevelse var også med til at give mig endnu mere lyst til at arbejde på drop in centret. Her er jeg en gang om ugen hver onsdag. Og så sent som i dag kom der en ny dreng til drop in cenret der havde mistet begge sine forældre. Han var helt alene i verden og jeg havde bare lyst til at kramme ham og sige at det er han slet ikke. Benny (lederen af drop in centret) er bare så god og gør et kæmpe stykke arbejde der. Han tog drengen til sig og han er nu på drop in centeret. Jeg håber han falder til og at vi kan finde en løsning for ham.

Ellers har jeg i weekenden også været ude og danse og feste lidt med tanzanianerne, og de kan bare danse:).

I dag har vi fået sat brændslukkere op på alle centerene og jeg har sågar fået sat en op i mit hus. Det er rigtig godt, da der er stor mulighed for brandfarer. Dog ikke så meget på denne årstid hvor det regner en del, men når regntiden slutter, bliver alt meget tørt.

Ellers er der ikke nyt her. Jeg har slået endnu en kæmpe edderkop ihjel, men jeg tror rygtet har spredt sig, for ellers er de væk... hurra for det, men jeg er klar hvis der kommer nye.