To the Sumbawanga

Fodboldkampen der endte 15-1. Hamnashida!

2009-05-24T02:03:00.000-07:00

Nu er der ikke langt igen!
Den sidste tid her i Sumbawanga skal udnyttes bedst muligt. Jeg har derfor haft program på hver eneste dag. Jeg har været på besøg, købt afskedsgaver, arbejdet lidt ekstra og gået lidt flere ture, handlet lidt mere osv. bare for at nyde alt det der har været hverdag, lidt mere!
Åh det er svært at sige farvel til mit liv i afrika!
Tilgengæld er jeg så heldig at min kære far kommer ned og besøger mig, og så skal vi rejse rundt sammen de sidste dage. Det er dejligt at der kommer en som, har set og mødt alle og alt det jeg elsker her.
Jeg har også haft gang i et fodboldprojekt. Joseph og jeg har lært en masse staff at spille fodbold. Vi har trænet og haft det så sjovt. Især har det været en fantastisk oplevelse at se de ældre, lidt småtykke mamaer, spille.
Al den træning mundede ud i en stor fodboldkamp mod drengen fra Boys Home. Det var en rigtig god dag. Vi (staff) tabte 15 -1, men det ene mål vi scorrede udgjorde en mindre fest. Pigerne og alle børnene fra Drop In Centeret var nemlig kommet for at se kampen!

De seje fodbold drenge fra Boys Home, lige før kampen.
Vores fabelagtige staff team.

Fodbold træning, med mine skønne kollegaer.

Besøg hos Mama Monica, som jeg har arbejdet meget sammen med på pigehjemmet. Hun har det skønneste grin og er ekstra god til at slå sig selv, eller de folk der står omkring hende, i hænderne når der er noget at grine af.

Min gode veninde Asha, på besøg i mit køkken, hvor jeg lære hende at bage kager.

In love with Sumbawanga!

2009-05-08T00:22:00.000-07:00

En masse arbejde har i disse dage præget mit ophold her i Sumbawanga. Alt arbejde er dog sjovt, og består blandt andet af at skrive artikler, rapporter, oversættelser til organisationen i Danmark. Andet arbejde kan være specialundervisning i engelsk og Swahili, men også at deltage i en masse festligheder. Alt det skønne arbejde gør dog at tiden flyver endnu hurtigere end før.
Her et billede af mig efter pigerne havde taget mine fletninger ud, hvilket tog omkring en time. Vi grinede allesammen meget af mit hår og en af pigerne sagde, "dada Stine, du ligner en løve". Så nu bliver jeg nogle gange kaldt dada simba (søster løve) i stedet for dada Stine.

Jeg har en masse dejlige venner her i Sumbawanga. Asha der er Josephs hustru, er blandt andet en af dem som jeg har haft mange fantastiske øjeblikke med.

Her et billede fra et muslimsk bryllup. Ashas familie er muslimer og hun tog mig med til et af disse familiebryllupper. Hun havde fået syet noget tøj til mig, en gave fra hende og Joseph. Så vi troppede op i hver sin slags kjole, men stoffet var det samme. Det var åbentbart meget populært.

I Tanzania, må bruden ikke smile på sin bryllupsdag. Det var dog lidt svært for den smukke brud ikke at smile en lille smule. Hun må ikke smile, da hun skal forlade sine forældre og det er vigtigt at hun udtrykker sorgen over dette til selve brylluppet. Samtidig betaler gommen en brudepris til pigens forældre for at få lov til at gifte sig med deres datter. Denne brudepris kan eks. være 5-6 køer. Så brudens forældre kan ikke være helt utilfredse med at få deres datter giftet bort.

I påsken havde vi fødselsdag og påskefrokost på pigehjemmet. Alle børn fra alle hjem var inviteret. Der var mad, dans, fødselsdagssang og en masse glade børne ansigter.

Her et billede af to børn fra gaden, der ved at de altid er velkommen til Fremtid og håbs arrangementer.

Drengene danser, mens de andre børn stiller sig i kø til at få mad.

De skønne mamaer, der slår sig selv eller hinanden i hænderne hver gang de griner. De er en fest at være sammen med!

Lige lidt billeder fra påsken!

2009-04-22T08:10:00.000-07:00

Påsken i Sumbawanga har været helt fantastisk!
Pigerne var ikke i skole så vi havde alle muligheder for at hygge os. Derfor fik også pustet æg og malet dem, danset en masse afrikanske stamme danse, sunget sange på swahili og bagt småkager.
Ole Weber som er projektleder for fremtid og håb har været hernede i et par uger, sammen med fruen. Det har været så hyggeligt og vi har virkelig haft mange spændende snakke om at lave organistationsarbejde i afrika.
Vi har også hygget med god mad og en masse besøg hos en masse tanzanianere.

Mine smukke piger!

I påsken tillod jeg mig også at få lavet afro-fletninger. Og som lovet er der her nogle billeder.

Jeg har det dejligt. Nyder det, lever det og elsker mit liv her i Sumbawanga!

Ferie i Kipili og besøg i landsbyer.

2009-04-13T00:17:00.000-07:00

Sumbawanga er så skøn, og efter besøg ved forskellige landsbyer, føler jeg mig som et rigtigt storbysmenneske ved at bo i Sumbawanga.
I de landsbyer jeg har besøgt, har jeg virkelig set lidt af det vilde afrika. Her er ingen elektricitet, kvinderne sidder på rækker i kirken og ammer deres børn, mens de laver høje hyldest lyde med deres tunger, når koret danser og synger.
Besøget i disse landsbyer har været en fest. Da vi ankom til en af landsbyerne, blev vi modtaget af et kæmpe børnekor, med ca. 100 børn der sang for os. - Og børn er der masser af. De spytter dem ud. Så på trods af det store dødstal, grundet aids og malaria, bliver befolkningen ved med at vokse.

Her et billede af kirkens kor og af nogle af de skønne børn, der sang for os da vi kom.

Min ferie til Kipili, var så lækker. Jeg var ude og bade hver dag. Lærte at snorkle og sejlede en hel masse på Tanganyika søen. En kæmpe sø med udsigt til Congos store mægtige bjerge på den anden side.

Et billede af hovedvejen i Kipili. Her består de fleste huse udelukkende af lerhytter.

Jeg besøgte to danske volontører, der arbejder i en nyopstartet børnehave. Her danser børnene til stopdans. Det var meget tydeligt at nogle af dem går med deres forældre i byen om aften. - Jeg fik nogle fantastiske videoer af dem.

Ah det var så dejligt med ferie, men det var endnu bedre at komme hjem til Sumbawanga igen. Pigerne kom løbende med kæmpe kram da jeg kom tilbage til dem. Det var også dejligt at komme hjem til min skønne bolig, hvor der er masser af luksus, i form af elektricitet, internet, og varmt vand.

I´m back

2009-04-06T04:55:00.000-07:00

Ej nu gik der lang tid, siden sidste indlæg. Mit kamera gik desværre i stykker og jeg har derfor ikke haft mulighed for at lægge nye billeder ind. MEN nu har jeg fået et nyt og fint et!

Jeg har det godt! Livet i Tanzania er bare så skønt. Jeg nyder det hele meget!

I Tanzania er det stadig regntid og man kan ofte se de store tunge skyer trække ind over byen.

En af grunden til at jeg er så glad og har det så utrolig godt, er blandt andet at jeg har nogle fantastiske mennesker omkring mig. Blandt andet Emmanuel med kasketten, leder af boyshome og Benny, leder af drop-in-centeret. De er så fantstiske og brænder meget for deres arbejde. Benny bliver i byen kaldt "father of the orphans". De vil mig det bedste og vi har så mange gode snakke og griner utrolig meget sammen.

Der er kommet en volontør til Sumbawanga der hedder Anna. Vi spiser morgenmad sammen hver torsdag morgen, da vi begge har fri om torsdagen. Jeg har ført at morgenmadsklubber skulle være populært:)

Jeg har også været ude med Anna, Peter og en masse afrikanere for at bestige et bjerg. Bjerget ligger lige uden for Sumbawanga og på toppen står et kæmpe kors. Katolikkerne satte korset på toppen af bjerget for omkring 50 år siden. Et symbol mange katolikker besøger hver eneste påske.

Det var en fantastisk tur og så sjovt at se Sumbawanga fra oven. Vi havde rigtig flot vejr, og var alle meget stolte over at nå toppen. Det første billede er fra denne tur, og dettte er resultatet af en masse sol.

Det er åh så dejligt at bo i Sumbawanga!

2009-03-11T22:27:00.000-07:00

Jeg ved stadig ikke helt hvor tiden bliver af!!! Jeg har det nemlig stadig åh så dejligt her i Sumbawwanga.
Her er lidt billeder af de skønne mennesker jeg omgåes med i min hverdag.
Det første billede er fra drop-in-centret. Jeg skulle tage nogle billeder af vagtmanden og drengene til et fordrag hjemme i Danmark. Drengene var helt vilde og grinede hvergang de så de billeder jeg tog. Et billede fra hverdaen på pigehjemmet. Pigerne bliver opdraget til at hjælpe til med madlavning, rengøring og andre praktiske ting. Så lære de at kunne klare sig, når de engang skal flytte fra Bethania grilshome. Her er en af de ældste piger og mama Monica ved at vakse op!

Vi hygger meget på pigehjemmet. Jeg har lært pigerne at sove rævesøvn og det blev derefter demonstreret, af to af de yngste piger.

Min ynglingsvagtmand Oscar! Jeg underviser ham i engelsk og han kæmper virkelig for at lære det. Hver gang jeg har undervist ham, siger han "thank very, very much teacher"!

Pigerne har desværre været en del syge de sidste uger. Tre har haft malaria og tyfus og mange har været meget forkølet. Jeg har derfor været en del til lægen med de forskellige piger. Hernede tager man ikke så tungt på at nogle har malaria. Så længe man kommer under medicinsk behandling så går det alt sammen, og man bliver derfor sendt hjem med det samme igen. Som man siger hernede hamnashida, eller hakuna matata!

Skønne Afrika!

2009-03-01T22:47:00.000-08:00

Her i Sumbawanga er alt godt!. Tiden flyver stadig og det er ikke helt til at forstå. De sidste uger har været fyldt med rigeligt af arbejde.
Det gode ved arbejdet hernede er at det hverdag har nye udfordinger og arbejdet er næsten aldrig det samme. Møde på primary school, besøg hos slægtninge der har taget et familimedlem til sig, fra drop-in centret, observationer der skal formidles videre på personalemøder og en masse andet. Det er så spændende det hele. Det bedste er dog når jeg bare hygger med mine piger og vi griner og snakker. Sidder om aften og kigger på stjerne og øver os på Swahili og engelsk.

Billedet er ikke så godt, men det er et af de eneste billeder jeg har af mit hår efter pigerne har flettet det. Der er nemlig ikke noget bedre end at få lov til at flette og rører ved hår der er langt som mit. Pigerne er helt vilde med det. Ansigtsudtrykket kan ikke forklares!
Billede af en af vejene til Sumbawanga. Der er ingen asfaltvej og hvis det regner, kan man godt regne med at den 7 timers lange tur kan tage en del længere tid. På vejen hertil sad vi endda fast. Så vi måtte alle gå ud mens de store stærke afrikanere skubbede bussen fri.

Billedet fra markedet. Eller rettere udenfor markedet. Her bliver der solgt alt, og der er altid masser af liv.

Jeg underviser stadig mamaerne i at sy. Her er et billede af mama vini. Hun hedder Anna, men hernede hedder man det ens børn hedder. Det vil sige at man vil kalde min mor for mama Stine. Anna er en af de kollegaer som jeg holder utrolig meget af. Vi snakker om alt muligt og lære en masse af hinanden. Hun er så sød, så sød!

Et billede af nogle af drengen fra drengehjemmet. Jeg har lige fået nyt skema, og har valgt at jeg gerne vil være på drengehjemmet en dag om ugen. Det er rart at kende alle tre hjem. Jeg er igang med at arrangere en fodbolddag i påsken, hvor os staff skal spille mod drengene. De syntes det kunne være rigtig sjovt og vi går og battler lidt om at hvem der mon vinder.

18. Februar 2009

2009-02-18T03:40:00.000-08:00

Tiden flyver!!!
Det er slet ikke til at forstå at over halvdelen af Februar allerede er gået. Jeg er jo nærmeset lige kommet, men jeg har heldigvis en del måneder igen!
Der er stadig en masse nye steder at udforske i Sumbawanga, men jeg har allerede betrådt mange hjem, veje, og butikker. Tilgengæld har jeg ikke rigtig været uden for byen. Derfor arrangerede Peter en tur ud til en grotte. Den ligger lidt oppe i bjergene og fra grotten kan man se ud over en stor sø der kaldes Rukwa Lake.
Det blev til en lang vandre tur i det smukke Tanzanianske landskab, med både noget savane og nogle bjerge. Her er så utroligt smukt og frodigt, da det stadig er regntid. I tørsæsonen er der stadig smukt men der er slet ikke lige så grønt og smukt som nu!
Her er billedet af grotten vi besøgte og i baggrunden ligger Rukwa Lake.

Jeg mødte nogle drenge på turen. I starten var de faktisklidt bange for mig, men who can blame them. De fandt dog ud af at jeg er meget fredelig og valgte derefter at gøre mig selskab. Her er vi inden i grotten. Det der er lidt sjovt ved denne grotte er, at man stadig engang imellem bruger den til et ritual. Her samler landsbybeboerne nogle kranier og lægger dem ind i grotten. I den tid de ligger der, bliver der så holdt en eller anden form for cermoni.

Okay der var ingen kranier inde i grotten da vi var der, og det gjorde egnetlig ikke så meget.

Billeder af Angelo og jeg. En del af hans pædagogiske undervisning. Han havde taget disse smykker med til en af vores Swahilistudier. Mange Tanzanianer i landsbyerne bruger disse smykker til at udsmykke dem selv, men også til at sælge videre.

Han har altid utrolig mange spændende historier og beretninger at fortælle om hans stammefolk og om folket der lever i og omkring Sumbawanga. Han har skrevet en bog, om sin stamme, holdt en forelæsning på et universitet i USA og er i det hele taget en utrolig klog og rar mand.

Jeg har lovet ham at giver ham noget undervisning i hvordan man bruger en computer. Han vil nemlig så gerne oversætte sin bog til engelsk, men hans skrivemaskine er gået i stykker, og hvis han lære at skrive på computer, vil det måske være en løsning for ham. - Hvis han får købt en!

Et billede fra mit hjem i Sumbawanga. Fra terassen og udover byen, ved solnedgang.

Alt er stadig godt her i Sumbawanga. Jeg nyder solen, børnene, mit arbejde og i det hele taget nyder jeg at være i Afrika.

Symaskine, sang og overblik

2009-02-04T09:50:00.000-08:00

Jeg vil gerne være god til at lægge billeder ud mens jeg er hernede. Jeg ved ud fra erfaring at det altid er lidt sjovere at se andres rejsebilleder mens de er væk.
Jeg har det stadig helt fantastisk godt hernede! I denne uge har jeg lært deres symaskine at kende. Jeg har repareret en del af pigernes tøj, men der er stadig lang vej igen. Ud over det er jeg igang med at lære mamaerne at bruge symaskinen. Den har bare stået uden at blive brugt i meget lang tid, og det er lidt ærgeligt når der er så meget tøj der trænger til at blive ordnet.
Ellers er jeg igang med at lære pigerne en sang, som vi skal opfører for alle de ansatte ved næste personalemøde og for Ole (projektlederen) når han kommer i April.

Billedet her er af Joseph, som er lederen af alle tre centre (girlshome, boyshome og drop in centret) altså hele børnehjemmet. Han sidder i min stue med min hushjælp, den fantastisk søde mama Jackson. Hun har været hushjælp for mange hvide, men kan ikke engelsk. Så på den måde får jeg øvet mere og mere Swahili.
Et billede fra mit køkken. Et udemærket køkken, set ud fra tanzanianske forhold. Tanzanianernes køkken består af et bålsted og ikke rigtig andet. Så jeg sætter stor pris på at jeg har et køkken med køleskab og komfur.

Fra stuen. Det er den anden del af stuen. Jeg har tidligere udgivet et billede af den modsatte.

Fra terassen. Så værsgo mor! og andre interesseret. Det var lidt flere billeder fra mit hjem.

Det her er Anne-Lene og peter. De tog mig en dag med ud på tur. Vi kørte op i bjergene, der ligger rundt om Sumbawanga og så byen fra oven. Det var en rigtig smuk tur og dejligt at få et overblik over byen. Her kom vi også helt tæt på nogle af de mange små landsbyer der ligger uden for byen. Her er ingen elektricitet og de lerklinede hytter, ser meget mere hjemmelavede ud, end dem inde i Sumbawanga by.

Gadebørn, dans og brændslukkere

2009-01-28T04:09:00.000-08:00

Her i Sumbawanga går dagene og jeg nyder stadig meget mit liv hernede. Nu er har jeg fået varmt vand og har erfaret at mit internet er mere stabilt i den del af byen jeg bor, i forhold til andre bydele. Hvor livet skønt!
Dette billede er af de to yngste piger på pigehjemmet. Dem henter jeg næsten hver dag i skole kl. 11. De er henholdsvis 6 og 7 år og meget søde.

Her er et billede af mig og et par af pigerne. Joecy i midten ser dog noget fortabt ud, men hun havde også siddet med fjernbetjeningen i hånden i 30 min. og ventet på at mama Monica fik peget antænden den rigtige vej, så de kunne se fjernsyn. Problemet var bare at hver gang antænden ramte signalet, kunne mama Monica ikke altid holde armen strakt i al for lang tid af gangen, og så måtte de starte forfra. - Derfor ser vi ikke rigtig fjernsyn... Det virker jo ikke!!! men det vil de ikke helt indse. Anna smiler dog, og jeg syntes også at bemærke fremgang ved mine Cheese udråb, hver gang der bliver taget et billede.

Her er et billede af Pascal, og Macrina (også kaldet maggie). Pascal er kunstner og lever af at sælge sine malerier og andre kunstværker. Jeg har indtil videre købt to små malerier af ham, af en pris til 20 kr. Maggie er en meget klog og smart pige. Hun vil så gerne lære engelsk og er meget optaget af at høre mig tale engelsk, så hun kan lære.

Et billede fra min stue. jeg vil prøve senere at sende nogle flere, eftersom min kære mor så gerne vil se hvordan jeg bor. Det er forresten Pascals malerier der hænger på væggen.

Det har været en rigtig god uge. Jeg har fået af vide at jeg har fået 10 for mit BA. Jeg blev så glad og eftersom afrikanerne ikke rigtig forstod min særlige glæde over en karakter, var det rart at det danske par kom forbi samme dag. De forstod det, og inviterede mig på middag og øl for at fejre det!

Ellers har jeg været ude og lede efter gadebørn med Joseph, der er leder af børnehjemmet. Det var så spændende, men også meget skræmmene at se nogle af Sumbawangas skyggesider. Vi gav børnene kiks og inviterede dem til at komme over til drop in centeret, hvor vi vil hjælpe dem. Jeg så også mange af de steder hvor de efterladte unge piger holdt til, for at prostituere dem selv så de kunne få penge til mad. Mange af pigerne bar et lille barn på ryggen, mens de prøvede at sælge dem selv og mens de drak sig fulde. De gjorde virkelig ondt i mit hjerte, da jeg i samme kvarter så de efterladte børn der lå og sov mens de ventede på at deres mor var færdig og ville komme tilbage.

Denne oplevelse var også med til at give mig endnu mere lyst til at arbejde på drop in centret. Her er jeg en gang om ugen hver onsdag. Og så sent som i dag kom der en ny dreng til drop in cenret der havde mistet begge sine forældre. Han var helt alene i verden og jeg havde bare lyst til at kramme ham og sige at det er han slet ikke. Benny (lederen af drop in centret) er bare så god og gør et kæmpe stykke arbejde der. Han tog drengen til sig og han er nu på drop in centeret. Jeg håber han falder til og at vi kan finde en løsning for ham.

Ellers har jeg i weekenden også været ude og danse og feste lidt med tanzanianerne, og de kan bare danse:).

I dag har vi fået sat brændslukkere op på alle centerene og jeg har sågar fået sat en op i mit hus. Det er rigtig godt, da der er stor mulighed for brandfarer. Dog ikke så meget på denne årstid hvor det regner en del, men når regntiden slutter, bliver alt meget tørt.

Ellers er der ikke nyt her. Jeg har slået endnu en kæmpe edderkop ihjel, men jeg tror rygtet har spredt sig, for ellers er de væk... hurra for det, men jeg er klar hvis der kommer nye.

Hverdag i Sumbawanga

2009-01-21T05:46:00.000-08:00

Her i Sumbawanga er alt ved at falde stille og roligt på plads. Jeg har fået en hverdag, med arbejde mandag - onsdag og fredag -lørdag. Swahili undervisning fra mandag - fredag fra kl. 14 - 16.

Jeg kæmper stadig med sproget, men oplever heldigvis lidt fremgang. Pigerne og mamaerne kan lidt engelsk og på den måde lære de mig Swahili og jeg lær dem engelsk.

Billedet er af to af pigerne og af mama Judith. Det er de dejligeste piger der kommer løbende og vil have kram og hilser med Shikamoo (en hilsen alle mindre giver til ældre for at vise dem respekt), jeg svarer igen med marahaba (jeg acceptere din respekt). Tanzanianerne hilser utrolig meget, og lige meget hvor man går hen hilser man med forskellige høfligheds fraser. Det gør også at man bliver mindre fremmedgjort over for hinanden i dette samfund, hvilket også er en af grundende til at man hilser på alle, santidig mener Tanzanianerne også at man skal hilse hvis man vil fremstå som "en ordentlig" person.

Noget andet der kendetegner Tanzanianerne (sikkert også mange andre afrikaner) er deres slentrende gang, kvinderne med noget oven på hovedet en eller et lille barn på ryggen bundet fast med en kanga. Mændende der roligt cykler eller gå med alt for meget at bære på og børn der løber rundt i deres skoleuniformer og siger Mzungu (hvid) good afternoon, også selvom det er morgen.

Det ene billede er ef min sproglære, der hedder Angelo. Han er 68 år, og jeg kan mærke hans erfaring i at undervise hvide mennesker i Swahili, tydeligt. Han er meget tålmodig og nem at forstå.

Det er skønt med en hverdag der ikke ligner hinanden, men som stadig rummer en eller anden form for struktur. Jeg arbejder på drop in centret én gang om ugen, og er ellers på pige hjemmet de resterende arbejdsdage.

Mit møde med Afrikas dyr har også været ganske interssant. Jeg var lige så glad over at der ikke var edderkopper i mit hjem, og da samme tanke slog mig mødte jeg tre ret store af slagsen på mit badeværelse. Jeg havde aldrig set så store edderkopper før, jeg fik dem dog af vejen. Næste morgen så jeg mama Eva, der er leder af pigehjemmet tilberede en slags insekter der minder mest om biller. Det er åbentbart en særlig Tanzaniansk spise, som man også kan købe sig til på markedet hvis man lyster. Jeg må indrømme at jeg glæder mig lidt mere til løver, næsehorn og giraffer.

I Sumbawanga bor der 7 hvide. Tre af os er danskere. Der bor et dansk missionærpar lidt uden for byen. De har taget rigtig godt i mod mig. Inviteret mig hjem til dem for at få vasket tøj (de er nok de eneste i Sumbawanga der har vakemaskine) og for at få et varmt bad. Der har kun været vand i hanerne i mit hus og ved pigehjemmet i tre af de dage jeg har været her, så jeg satte stor pris på varmt vand fra en bruser.

Mit hjem er ellers fint. Det er et stort hus. Tre værelser, et godt køkken og badeværelse. To stuer en lille til gennemgang til den store, samt en terasse. Det hele er dog i afrikansk stil. Men mine forhold er meget bedre en tanzanianernes, der f.eks. har et køkken der består af et ildsted og ikke meget andet.

Afrika er Afrika og derfor er der ikke altid vand og ej heller altid elektricitet, her tager vi en dag af gangen og ser hvor det føre hen. Det er dejligt at være her, solen skinner når det ikke regner og jeg nyder meget min hverdag hernede.

Endelig internet

2009-01-15T05:59:00.000-08:00

Dette er Emmanuel der hentede mig i lufthavnen. En god ven og den perfekte at rejse langt med. Det var en sjov tur hvor Emmanuel udnyttede min uvidenhed om Tanzania og lavede meget sjov med mig. Det var så hyggeligt.

Nu har jeg endelig fået internet. Efter en meget rørende afsked i lufthavenen med gruppe kram og tårer kom jeg til Schweiz. Det var en fin tur, men det er ikke sjovt at være helt alene på et lufthavns hotel i et land du ikke skal være i mere end max. 12 timer.

Da jeg ankom til Dar es Salam omkring kl. 22 den 4 jan. Stod Emmanule (også kaldet den danske Ole) i lufthavnen. Han havde heldigvis et skilt med mit navn. Ellers havde jeg aldrig fundet ham. Emmanuel hjalp mig med at få noget mad og finde mit hotel. Dagen efter gik vi en hel masse i Dar. Jeg skulle ordne en masse praktiske ting.

Da jeg ankom til Sumbawanga dagen efter to dages rejse, blev jeg modtaget af Joseph (lederen af børnehjemmene). Og da vi kørte op til girlshome kom pigerne løbende ud til bilen og tog mine tasker og viste mig vej til mit hus.

De er så søde og så gode ved mig alle sammen og jeg er startet mit Swahili kursus og begyndt lige så stille at arbejde. Det er dejligt at være kommet igang.

Ankommet til mit nye hjem i Sumbawanga

2009-01-08T00:44:00.000-08:00

Hej alle!
Det her er Afrika og derfor virker nettet i mit hjem endnu ikke.
Jeg vil snart lade hoere fra mig og uploade nogle billeder.
Jeg har det godt. Har rejst meget, men det har vaeret saa spaendende.
Jeg vil sende et indlaeg om min tur til Sumbawanga senere.
Lige nu vil jeg bare fortaelle at Joseph der er lederen af boernehjemmet har taget saa godt i mod mig. Det har de faktisk allesammen. Jeg har en skoen lejlighed og pigerne er bare saa fantastiske.
Tak til alle jer der var med ude i lufthavnen. det var meget roerende, og gruppe krammet gjorde det ikke lettere at tage afsted:)
Jeg lader hoere fra mig lige saa snart at mit internet virker.
Knus fra Stine.

2009-01-03T05:59:00.000-08:00

Billed prøve, endnu engang tak Sara, når jeg kommer hjem lover jeg at gå til edb kursus.

Klar parat til rejsestart

2009-01-03T05:47:00.000-08:00

En blogger prøve, så jeg kan lære at blogge uden hjælp fra Sara...