18. Februar 2009

Tiden flyver!!!
Det er slet ikke til at forstå at over halvdelen af Februar allerede er gået. Jeg er jo nærmeset lige kommet, men jeg har heldigvis en del måneder igen!
Der er stadig en masse nye steder at udforske i Sumbawanga, men jeg har allerede betrådt mange hjem, veje, og butikker. Tilgengæld har jeg ikke rigtig været uden for byen. Derfor arrangerede Peter en tur ud til en grotte. Den ligger lidt oppe i bjergene og fra grotten kan man se ud over en stor sø der kaldes Rukwa Lake.
Det blev til en lang vandre tur i det smukke Tanzanianske landskab, med både noget savane og nogle bjerge. Her er så utroligt smukt og frodigt, da det stadig er regntid. I tørsæsonen er der stadig smukt men der er slet ikke lige så grønt og smukt som nu!
Her er billedet af grotten vi besøgte og i baggrunden ligger Rukwa Lake.

Jeg mødte nogle drenge på turen. I starten var de faktisklidt bange for mig, men who can blame them. De fandt dog ud af at jeg er meget fredelig og valgte derefter at gøre mig selskab. Her er vi inden i grotten. Det der er lidt sjovt ved denne grotte er, at man stadig engang imellem bruger den til et ritual. Her samler landsbybeboerne nogle kranier og lægger dem ind i grotten. I den tid de ligger der, bliver der så holdt en eller anden form for cermoni.

Okay der var ingen kranier inde i grotten da vi var der, og det gjorde egnetlig ikke så meget.

Billeder af Angelo og jeg. En del af hans pædagogiske undervisning. Han havde taget disse smykker med til en af vores Swahilistudier. Mange Tanzanianer i landsbyerne bruger disse smykker til at udsmykke dem selv, men også til at sælge videre.

Han har altid utrolig mange spændende historier og beretninger at fortælle om hans stammefolk og om folket der lever i og omkring Sumbawanga. Han har skrevet en bog, om sin stamme, holdt en forelæsning på et universitet i USA og er i det hele taget en utrolig klog og rar mand.

Jeg har lovet ham at giver ham noget undervisning i hvordan man bruger en computer. Han vil nemlig så gerne oversætte sin bog til engelsk, men hans skrivemaskine er gået i stykker, og hvis han lære at skrive på computer, vil det måske være en løsning for ham. - Hvis han får købt en!

Et billede fra mit hjem i Sumbawanga. Fra terassen og udover byen, ved solnedgang.

Alt er stadig godt her i Sumbawanga. Jeg nyder solen, børnene, mit arbejde og i det hele taget nyder jeg at være i Afrika.

Symaskine, sang og overblik

Jeg vil gerne være god til at lægge billeder ud mens jeg er hernede. Jeg ved ud fra erfaring at det altid er lidt sjovere at se andres rejsebilleder mens de er væk.
Jeg har det stadig helt fantastisk godt hernede! I denne uge har jeg lært deres symaskine at kende. Jeg har repareret en del af pigernes tøj, men der er stadig lang vej igen. Ud over det er jeg igang med at lære mamaerne at bruge symaskinen. Den har bare stået uden at blive brugt i meget lang tid, og det er lidt ærgeligt når der er så meget tøj der trænger til at blive ordnet.
Ellers er jeg igang med at lære pigerne en sang, som vi skal opfører for alle de ansatte ved næste personalemøde og for Ole (projektlederen) når han kommer i April.

Billedet her er af Joseph, som er lederen af alle tre centre (girlshome, boyshome og drop in centret) altså hele børnehjemmet. Han sidder i min stue med min hushjælp, den fantastisk søde mama Jackson. Hun har været hushjælp for mange hvide, men kan ikke engelsk. Så på den måde får jeg øvet mere og mere Swahili.
Et billede fra mit køkken. Et udemærket køkken, set ud fra tanzanianske forhold. Tanzanianernes køkken består af et bålsted og ikke rigtig andet. Så jeg sætter stor pris på at jeg har et køkken med køleskab og komfur.

Fra stuen. Det er den anden del af stuen. Jeg har tidligere udgivet et billede af den modsatte.

Fra terassen. Så værsgo mor! og andre interesseret. Det var lidt flere billeder fra mit hjem.

Det her er Anne-Lene og peter. De tog mig en dag med ud på tur. Vi kørte op i bjergene, der ligger rundt om Sumbawanga og så byen fra oven. Det var en rigtig smuk tur og dejligt at få et overblik over byen. Her kom vi også helt tæt på nogle af de mange små landsbyer der ligger uden for byen. Her er ingen elektricitet og de lerklinede hytter, ser meget mere hjemmelavede ud, end dem inde i Sumbawanga by.